April 2023

Veterinære krav øges i EU

LDF har i den seneste tid haft korrespondance med Fødevarestyrelsen om nye krav til ind- og udførsel af fugle til andre EU-lande.
Vi har været vant til, at man bare kunne flytte/købe/sælge fugle på tværs af EU’s landegrænser, men i 2021 – ja du læste rigtigt – blev der indført en såkaldt ”Animal Health Law”, på dansk Dyre-sundhedslov.
Det er et stort og digert værk, som hverken vi i LDF eller andre i EU tilsyneladende har været opmærksom på. Derfor er der også gennemført fuglemarkeder i Zwolle og senere i Avimarkt i Holland indtil 2022, men det store fuglemarked har, som bekendt, valgt at lukke ned som følge af de nye krav om såkaldte TRACES-certifikater.
Af brev fra Fødevarestyrelsen fremgår det:
”Det er korrekt, at fugle som udgangspunkt skal ledsages af et dyresundhedscertifikat, hvis de flyttes til en anden medlemsstat. Certifikater skal efter lovgivningen attesteres af en embedsdyrlæge.
Kravet om dyresundhedscertifikat blev vedtaget af Kommissionen i december 2019 og har været gældende fra 21. april 2021. Der er tale om EU-regler, som fremgår af Kommissionens forordning 2020/688, artikel 71. Deri er det fastsat, at når fugle i fangenskab flyttes mellem medlemsstater, skal de ledsages af et dyresundhedscertifikat, som er udstedt af oprindelsesmedlemsstatens kompetente myndighed. I Danmark er det Fødevarestyrelsen. Det kræver altså som udgangspunkt et gyldigt certifikat at flytte fugle til andre medlemsstater, herunder også til udstillinger.
Hvis der er udstedt et certifikat for flytningen af fuglene til udstillingen, er det på visse betingelser tilladt at tage dyrene tilbage fra udstillingen på samme certifikat, uanset at en sådan flytning almindeligvis ville kræve et nyt certifikat. Det kræves blandt andet, at arrangøren af udstillingen har sikret udstillingen mod forringelse af sundhedsstatus og at en dyrlæge har kontrolleret alle dyr forud for indsættelse og vurderet, at den sundhedsstatus, som der er attesteret for i certifikatet, ikke er ændret når fuglene skal tilbage. Se forordning 2020/688, artikel 67, stk. 4, for detaljer om de nærmere kriterier.
Artikel 67
Krav vedrørende flytning af fugle i fangenskab bestemt til udstillinger

3.   Operatørerne skal sikre, at fugle i fangenskab, der flyttes til en udstilling i overensstemmelse med stk. 1 og 2, kun flyttes fra sådanne udstillinger til en anden medlemsstat, hvis de opfylder et af følgende krav:
a)                        
Dyrene ledsages af et dyresundhedscertifikat i henhold til artikel 81
eller
b)                        
hvis der er tale om andre fugle i fangenskab end rovfugle, der har deltaget i et rovfugleshow, ledsages dyrene af en erklæring udstedt af den dyrlæge, der er omhandlet i stk. 2, litra c), hvori det erklæres, at den sundhedsstatus for fuglene, der er attesteret i det originale dyresundhedscertifikat i henhold til artikel 81, ikke er bragt i fare under udstillingen, samt af det gyldige originale dyresundhedscertifikat i henhold til artikel 81, der er udstedt af den kompetente myndighed i oprindelsesmedlemsstaten til brug ved flytning af fugle i fangenskab til udstillingen, og som er knyttet som bilag til erklæringen.

Fødevarestyrelsen har noteret Danske Fugleforeningers synspunkt, at I finder det unødvendigt at kræve certificering ved flytning af fugle. Vi vil henvise jer til at indgå i dialog med Kommissionen, eventuelt i samarbejde med andre relevante organisationer i Europa.”
Status på hvad man må og ikke må er følgende:

Udførsel af fugle til andre EU-lande kræver registrering i Eksportdatabasen i Fødevarestyrelsen.

Udstedelse af et såkaldt TRACES certifikat (Man kan selv udfylde certifikatet på Internettet). Udstedelse kræver at man booker tid til at lave certifikatet mindst 2 dage inden transporten af fuglene, og en embedsdyrlæge/kredsdyrlæge skal se fuglene og attestere certifikatet. Det koster ca. 1100 kr.

Indførsel af fugle fra andre EU-lande kræver i princippet det samme, men der er en særregel om at hvis man køber en eller flere fugle i et andet EU-land, som ikke skal sælges videre, så kan man indføre dem efter reglerne for ”Sådan rejser man med kæledyr” – Fugle”: nærmere information findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Sider/Saadan_rejser_du_med_din_fugl.aspx?Indgang=Dyr&Indgangsemne=Rejse+med+k%c3%a6ledyr&

Indførsel efter reglerne i ”Sådan rejser man med kæledyr – Fugle” kræver ikke TRACES-certifikat.

Povl Jørgensen
Frednings- og Miljøkonsulent

 

Juni 2022

LDF MENER
POSITIVLISTER
– en ny kampplads for dyreværnsforeninger

Frankrig fik for nylig en ny dyreværnslov, der forbyder vilde dyr i cirkus, minkavl mm, men også at der inden 4 år skal etableres en positiv­liste over hvilke eksotiske dyr franskmændene må holde i bur og voliere.
Lige nu er der kraftige protester fra Frankrigs milli­oner af dyreholdere, selvom de reelt ikke ved hvad det kommer til at betyde, så frygter de det værste.
Dyreværnsforeninger i andre europæiske lan­de, herunder Danmark, har vejret morgenluft og nu lobbyet sig, at der ved et møde i EU – i det der hedder Council of the European Union, Agriculture and fisheries - den 24. maj har været enighed om at arbejde videre med at få lavet en positivliste for hele EU.
Man henviser til at eksotiske dyr kan overføre sygdomme, lide overlast under transport til EU når de indfanges i naturen og at mange vilde dyr ikke egner sig til at holdes i bur og volierer.
En af de danske politikere, der er tæt forbundet med dyreværnsforeningen i Danmark er social­demokraten Niels Fuglsang, der på facebook op til afstemningen udtalte at ”Vilde dyr hører ikke til i fangenskab – Hvert år fanges millioner af vilde dyr og sælges til et liv i fangenskab. I EU alene holdes deromkring 100 millioner kæle­dyr, som hverken er hunde eller katte. Mange af dem er vilde dyr.” Herefter ridser han op, at de lyder overlast når de indfanges, at det er dårligt for biodiversiteten, at mange ikke egner sig til at holdes i bur og voliere og at vi risikerer at blive syge, da 3 ud af 4 nyopdagede sygdomme stam­mer fra vilde dyr.
LDF har forsøgt at få Niels Fuglsang i tale, bl.a. i november 2021 og nu senest ved hans Facebook-opslag i forbindelse med EU-mødet.
Det har vi for at fortælle ham, at der er noget helt galt med hans argumentation. F.eks. har der været forbud mod import af vildtfangede fugle til EU siden 2005, så der eksisterer ingen risiko for hverken biodiversitet, sygdomsoverførsel fra vildtfangede fugle eller manglende egnethed til at holdes i fangenskab.
Eftersom fugleholdere i hele Europa har været selvforsynende med opdrættede eksotiske fugle siden 2005, så er de arter, der ikke var egnede, for længst borte fra fugleholderne og ikke længere i EU.
Mest pinligt er Niels Fuglsangs argumentation om at 75% af alle nyopdagede sygdomme, der kan overføres til mennesker, stammer fra dyr. For det første er Niels Fuglsangs kilder helt tilbage fra 2001 og 2007, men de relaterer sig i øvrigt til hele verden, også den, hvor dyr og mennesker lever under samme tag under primi­tive forhold.
Niels Fuglsangs bemærkninger ved spørgsmål i hans facebook-opslag afspejler meget godt, hvorfor man ikke tidligere har lavet positivlister – det har været forsøgt i over 20 år – og hvorfor man heller ikke skal gøre det nu:
Niels Fuglsang skriver: "Hvis dyrene vurderes, at det er sikkert og forsvarligt at avle dem og det f.eks. beskytter biodiversiteten, så er det jo ikke de dyr, der skal forbydes at have selvfølgelig. Jeg tænker derimod især på de dyr, der bliver ind­fanget og transporteret, hvor rigtigt mange kom­mer til skade.”
LDF’s replik til Niels Fuglsang samt svar i vores henvendelser og nu også her i bladet, er at vi gerne vil have mellem 600 og 800 fuglearter på den positivliste og mit gæt er at krybdyr-holdere, akvarister m.fl. har et lignende tal eller måske endda et større antal, som de mener er forsvarligt at holde, ikke har nogen sygdoms-risiko og ikke skader biodiversiteten.
Efter LDF’s opfattelse er der ikke behov for posi­tivlister. Danmark har en udmærket dyreværnslov, der sikrer dyrenes velfærd og frygten for sygdomme fra f.eks. eksotiske fugle er udoku­menteret. F.eks. har der ikke været et eneste udbrud af fugleinfluenza hos Danmarks mange tusinde holdere og opdrættere af eksotiske fugle.

Povl Jørgensen
Landsorganisationen Danske Fugleforeninger

29. marts 2022

Har vi styr på CITES-reglerne?

I takt med at vi alle bliver ældre, så er der også nogle, der falder fra, mens de har en større eller mindre fuglehold, som de efterladte skal afvikle. Det kender vi til i LDF, hvor vores foreninger og CITES-konsulenten af og til bliver involveret i forbindelse med afviklingen af fugleholdet.
Ofte er det ligetil at få solgt de fugle, som en efterladt har haft, men hvis der er fugle blandt dem, der er på CITES Bilag A/Liste I, så kræver et lovligt salg, at papirerne (Certifikaterne) kan findes. Det er ikke altid en let sag at finde disse papirer, selvom de i de fleste tilfælde findes et eller andet sted i boet.
Vores opfordring skal derfor være, at vores medlemmer får lavet et ringbind med påskriften CITES-Certifikater, som evt. efterladte – forhåbentlig om mange år – kan finde.
Det gør det meget nemmere for de efterladte at få afhændet fugle, som ellers i værste fald vil blive konfiskeret af myndighederne, hvis dokumentation for lovlig erhvervelse ikke kan findes frem.
Er man ejer af f.eks. gråpapegøje eller diverse amazoner, der er kommet på Bilag A/Liste I efter at man har købt dem, så er det også vigtigt at gemme alle data om købet – regning, navn og adresse på sælger, dato for køb mv.   

Liste over CITES Bilag A/ liste I arter, der holdes i Danmark (Listen er ikke fuldstændig)

Hawaiigås                                                                   Branta sandvicensis
Nicobardue                                                               Caloenas nicobarica
Wallichfasan                                                              Catreus wallichii
Hvid ørefasan                                                           Crossoptilon crossoptilon
Kinesisk glasfasan                                                    Lophophorus impejanus
Edwardsfasan                                                           Lophura edwardsi
Swinhoes fasan                                                        Lophura swinhoii
Palawan påfuglefasan                                           Polyplectron napoleonis
Elliots fasan                                                               Syrmaticus ellioti
Burmafasan                                                               Syrmaticus humiae
Mikadofasan                                                             Syrmaticus mikado
Cabots tragopan                                                      Tragopan caboti
Kapuzinersisken                                                      Carduelis cucullata
(Undtaget for CITES-krav)
Balistær                                                                       Leucopsar rothschildi
Goffins kakadu                                                         Cacatua goffiniana
Molukkakadu                                                           Cacatua moluccensis
Lille gultoppet
+Orangetoppet kakadu                                        Cacatua sulphurea
Arakakadu                                                                 Probosciger aterrimus
Gulnakket amazone                                               Amazona auropalliata
Guldskuldret amazone                                         Amazona barbadensis
Rødhalet amazone                                                 Amazona brasiliensis
Lillakronet amazone                                              Amazona finschi
Cuba-amazone                                                         Amazona leucocephala
Db gulhovedet amazone                                      Amazona oratrix
Pragtamazone                                                          Amazona pretrei
Rødpandet (Granada) amazone                        Amazona rhodocorytha
Tucuman-amazone                                                Amazona tucumana
Vinrød amazone                                                      Amazona vinacea
Grønkindet amazone                                            Amazona viridigenalis
Hyacintara                                                                  Anodorhynchus hyacinthinus
Stor soldaterara                                                       Ara ambiguus
Blåstrubet ara                                                           Ara glaucogularis
Lyserød ara                                                                Ara macao
Lille soldaterara                                                       Ara militaris
Rødøret ara                                                               Ara rubrogenys
Blåhovedet dværgara                                            Primolius couloni
Rødrygget dværgara                                              Primolius maracana
Hornparakit                                                               Eunymphicus cornutus
Guldskuldret sangparakit                                     Psephotus chrysopterygius

(Undtaget for CITES-krav)
Blåstrubet conure                                                   Pyrrhura cruetata
Rødpandet pragtpapegøje                                  Pionopsitta pileata
Gråpapegøje/Grå jaco                                          Psittacus erithacus

 

Et par af arterne, der er nævnt ovenfor, er undtaget for CITES certifikater:
Sortkappet (Hooded) sangparakit                    Psephotus dissimilis
Kapuzinersisken                                                      Carduelis cucullata

 

En fuldstændig liste findes via nedenstående link:
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32019R2117&from=FR

Evt. spørgsmål kan stilles til LDF’s
CITES-, Miljø- og Veterinærkonsulent
Povl Jørgensen
miljoe@ldf-net.dk
tlf. 24 67 71 84

21-11-21

Nyt ang. CITES

Landsorganisationen Danske Fugleforeninger har klaget til Miljøministeren over de indførte gebyrer på CITES-certifikater, der trådte i kraft den 1. august 2021.
Da der formentlig kan gå en rum tid inden der kommer svar på vores henvendelse til ministeren, har vi bedt Miljøstyrelsens CITES-kontor om at forholde sig til følgende spørgsmål:

Da vores medlemmer nu, indtil Miljøministeren har fået set på sagen, er tvunget til at søge alternative løsninger i forbindelse med afhændelse af prisbillige opdrættede fuglearter, der er på CITES Bilag A, så har vi brug for lidt rådgivning om hvordan det bedst gribes an, hvis man giver en Bilag A art som gave.
Som det også er anført i brevet til Miljøministeren, så vil den eneste løsning for afhændelse af f.eks. papegøjearten, blåstrubet conure, Pyrrhura cruentata være at forære dem væk som en gave, da ingen formentlig forventer at der ansøges om et CITES-certifikat til 450 kr. for en fugl, der er 400 kr. værd.
Har Miljøstyrelsen et forslag til opstilling af en form for kontrakt, der indeholder alle de oplysninger, der er nødvendige for at en fremtidig ejer ikke kommer i problemer, hvis denne senere skulle have et ønske om at erhverve et CITES-certifikat på det pågældende individ?  

Miljøstyrelsen har med sit svar bekræftet, at man sagtens kan give en CITES art som gave, uden at skulle søge om CITES-certifikat. Man skal dog være opmærksom på, at det at f.eks. bytte fuglen med en anden fugl eller genstand ikke betragtes som en gave.
Svaret fra Miljøstyrelsen, dateret 15/11-2021: 

CITES-reglerne vedrører kun kommerciel udnyttelse af de omhandlede arter. Derfor stilles der ikke krav om certifikater, når der er tale om overdragelse i form af gave/foræring. Hvis man ønsker at ansøge om et certifikat til en fugl, som man har modtaget som gave/foræring er det afgørende, at man kan dokumentere, at den er lovlig. Det er derfor vigtigt, at den nye ejer af fuglene får overdraget alle relevante oplysninger på forældrene, heriblandt f.eks. kopi af certifikater fra forældrefugle. Det er ligeledes meget vigtigt, at fuglene mærkes i overensstemmelse med CITES bestemmelserne, som for fugle i udgangspunktet skal være med sømløst lukkede fodringe. For at sikre, at fuglens lovlighed ikke fortaber sig i situationer, hvor fugle i flere generationer foræres bort, kan det være relevant at lave en stambog, hvor fuglene kan føres tilbage til forældrefugle med certifikat.

Til inspiration vedlægges EU guide, der beskriver, hvad man bør være opmærksom på i forhold til dokumentation på bilag B arter. Det er særligt bilaget, der er relevant.
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52019XC0321(01)&rid=3

Med venlig hilsen
Cristina Nissen
Funktionsleder | Landskab & Skov
Miljøstyrelsen

LDF har lavet et uddrag af EU guiden, som er omtalt ovenfor, nemlig bilaget, der er et skema, hvor man kan indskrive de relevante oplysninger, hvis man ønsker at overdrage en CITES-Bilag A art, f.eks. en blåstrubet conure som gave.
Skemaet skal ikke indsendes til CITES-kontoret, men er blot tænkt som en huskeseddel, hvor man får nedskrevet relevante oplysninger til evt. senere brug, hvis man ønsker at give en CITES-fugl som gave i stedet for at ansøge om CITES certifikat, der nu koster 450 kr.
LDF håber selvfølgelig at Miljøstyrelsen kommer til fornuft og fjerner gebyret, så CITES-myndighedernes kontrol med handelen med truede dyrearter igen kan vise et reelt billede af den lovlige handel der foregår.

Med venlig hilsen
Povl Jørgensen
Miljø- og CITES konsulent
Landsorganisationen Danske Fugleforeninger

Ang. skema til overdragelse vedr. Cites findes skema under Downloads her på siden.

10-11-21

NYT FRA
Cites, miljø- og veterinærkonsulenten informerer


450 kr. i gebyr for et CITES-certifikat samt digital ansøgning af certifikater
Pr. 1. juli 2021 har Miljøstyrelsen indført 2 nye bestemmelser i Bekendtgørelse om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed (Washingtonkonventionen/CITES).
Den ene er, at der fremover kun kan ansøges om CITES-certifikater digitalt. En metode, der allerede har været anvendt et par år, når man har skullet ansøge om CITES-certifikater, men tidligere har det været muligt i stedet at indsende ansøgningen på papir.
Det kan man ikke længere, og dermed er også CITES området gået helt digitalt, som så mange andre steder i samfundet. LDF’s lokalforeninger har uden tvivl en opgave med at bistå de medlemmer, der ikke har udstyr eller de færdigheder, der skal til for at betjene sig af de elektroniske værktøjer.
Bestemmelsen om digital ansøgning blev i marts måned 2021 sendt i høring af Miljøstyrelsen til 158 høringsberettigede organisationer og foreninger sammen med en ny bestemmelse om gebyrer på CITES-certifikater.
I LDF fik vi ikke reageret på høringen. Det samme skete for Nordisk Herpetologisk Forening (Danmarks landsorganisation for krybdyr) og 153 andre høringsberettige organisationer. Kun 3 høringsberettige, Erhvervsstyrelsen, Institut for menneskerettigheder og et firma, der importerer koraller sendte høringsbidrag
Der burde have ringet en klokke hos Miljøstyrelsen om problemer med det udsendte høringsmateriale, når så få reagerer, men desværre ikke, så nu er det stadfæstet, at de 2 nævnte bestemmelser er gældende pr. 1. juli 2021.
Vi har efterfølgende indsamlet data fra Miljøstyrelsen om hvor mange Certifikater, der ansøges om på fugle mm. og gennemgået argumentationen for gennemførelse af brugerbetaling på CITES-området.
Et blandt flere argumenter fra LDF er, at vore medlemmer f.eks. skal ansøge om CITES-certifikater på blåstrubet conure, Pyrrhura cruentata. Med en pris på ca. 400 kr. er det næppe sandsynligt, at nogen i fremtiden vil ansøge om CITES-certifikater til 450 kr. pr. certifikat på denne art, og dermed er Miljøstyrelsen, efter vores opfattelse, medvirkende til at skabe et ”illegalt” marked.
Det samlede materiale er nu sendt som en klage til Miljøminister Lea Wermelin, og vi er bekendt med at Nordisk Herpetologisk Forening har gjort det samme.
CITES-certfikater er oprindeligt indført for at dokumentere, at en dyre- eller planteart er af lovlig herkomst, enten som opdrættet eller på anden måde fremavlet eller indført som levende individ efter de gældende bestemmelser på indførselstidspunktet.
Derfor er det også, efter vores opfattelse, et paradoks, at man nu, efter at Danmark har haft gratis certifikater siden 1977, vælger brugerbetaling.
For at opfylde EU Forordningen og FN’s Washingtonkonventionens intentioner om kontrol med handel med truede levende vilde dyr og planter, så burde en af forudsætningerne være, at certifikaterne blev stillet gratis til rådighed, så dyreejere, i så vidt omfang som muligt, ville benytte ordningen med at ansøge om CITES-certifikater.
Indførsel af brugerbetaling er efter LDF’s opfattelse,  den helt forkerte retning at gå, men desværre er Danmark blevet inspireret af andre europæiske lande, hvor kun lande som Italien, Frankrig, Tjekkiet, Norge og Irland stadig holder fanen høj.     
CITES certifikater i Europa – status på betaling – 28/10 2021
Italien                Gratis
Tjekkiet             Gratis
Frankrig             Gratis
Norge                 Gratis
Irland                 Gratis
Portugal            (45 Euro)
Spanien             30 Euro
Tyskland           40 Euro
England             32£ for de 1. unge i et kuld, 1,50£ for de følgende i kuldet
Sverige              350 Sv. kroner
Belgien              20 Euro
Holland              15 Euro
Polen                  5-6 Euro afhængigt af delstat

Med venlig hilsen
Povl Jørgensen

10. september 2019

LDF’s Miljøkonsulent informerer:

Nye arter, bl.a. Mainastær, på EU’s liste, over invasive arter – opdateret Liste august 2019

Invasive arter er et voksende problem i hele verden, som kan få store samfundsøkonomiske, sundhedsmæssige og biologiske konsekvenser. En effektiv indsats mod spredning af disse arter kræver derfor samarbejde på tværs af landegrænser. Det er i det lys, man skal se EU’s vedtagelse af en liste over 37 uønskede arter i august, 2016. Primo august 2017 blev EU-listen suppleret med yderligere 12 invasive arter. Medio august 2019 blev EU-listen suppleret med 17 nye arter. Disse i alt 66 arter er omfattet af en række forbudsbestemmelser.
Udover EU-listen har Danmark en liste over invasive arter, som indeholder 130 arter. Fugle på denne liste er følgende: Amerikansk Skarveand, Canadagås, Hellig Ibis, Nilgås og Indisk Huskrage. Bemærk at de fleste arter  (Bortset fra Canadagås) også findes på EU’s liste, og at der ikke gælder et forbud imod hold af den art, der kun findes på den danske og ikke på den europæiske liste.
EU-forordningen om invasive arter indebærer, at der indføres et fuldstændigt forbud mod at indføre, sælge, dyrke, anvende, udslippe osv. de mest problematiske invasive ikke-hjemmehørende arter på EU-plan ("EU-listen").
For ejere og forhandlere af invasive arter gælder følgende:
Det er som hovedregel ulovligt at holde og handle arter på EU- listen.
Ejere, der har haft en af de omfattede arter som kæledyr, inden den kom på listen, må dog beholde dyret indtil det dør, hvis vedkommende sikrer, at det ikke formerer sig eller på nogen måde undslippe, jf. artikel 31. Disse kæledyr, som holdes før listens ikrafttrædelse skal ikke registreres, men det er ejers ansvar at sikre, at forordningens krav til hold overholdes. Forordningen indeholder herudover en begrænset mulighed for at få tilladelse til at holde arter på listen til forskning og ex situ bevaring, når en række strenge krav til formål og opbevaring m.v. er opfyldt.
Forhandlere og producenter af kæledyr, akvarieplanter mm:
I Artikel 32 beskrives overgangsbestemmelser for erhvervsmæssige bestande af dyre- og plantearter på EU-listen, som blev , før arterne blev opført på EU-listen. Disse arter må indtil to år efter, at arten er opført på listen, holdes og transporteres til de forsknings- eller ex situ-bevaringsforetagender der har fået særlig tilladelse, 
Derudover må de sælges til ikkeerhvervsdrivende brugere i ét år efter opførelsen på EU- listen, forudsat at enhederne holdes og transporteres i indesluttet opbevaring, og at alle nødvendige foranstaltninger er truffet for at sikre, at de ikke kan reproducere sig eller undslippe.

Den europæiske (EU’s) liste indeholder følgende fuglearter, der altså fremover kun må holdes af nuværende ejere indtil de dør (fuglene må ikke sælges og må heller ikke yngle).
Acridotheres tristis                    Almindelig mynah (stær)
Alopochen aegyptiacus            Nilgås
Corvus splendens                       Indisk huskrage
Oxyura jamaicensis                    Amerikansk skarveand
Threskiornis aethiopicus          Hellig ibis
Da er del fugleholdere også holder eksotiske egern, så kan det være nyttigt at vide at følgende også er omfattet at et forbud mod hold og handel:
Rødbuget egern, Gråt egern, Ræveegern og Sibirisk Jordegern
Mere information kan fndes på Miljøstyrelsens hjemmeside:
https://mst.dk/natur-vand/natur/national-naturbeskyttelse/invasive-arter/de-invasive-arter/invasive-arter-i-eu

14. december 2016

Gråpapegøjen
– den Grå Jaco – er kommet på liste 1
– hvad betyder det for ejere og opdrættere?

Af POVL JØRGENSEN, Præstø

Gråpapegøjen eller Grå Jaco (Psittacus erithacus), som den også kaldes, er kommet på liste I ved det nyligt afholdte CITES-møde i Johannesburg, Sydafrika, i oktober måned.
Fra af være en meget talrig art i det centrale Afrika, har årtiers fangst betydet en massiv tilbagegang i store dele af dens udbredelsesområde. Man taler ligefrem om at Gråpapegøjen er næsten udryddet i f.eks. Ghana, hvor der tidligere var en stor bestand.

Beslutningen fra CITES mødet rejser en række spørgsmål for ejere og opdrættere af både den almindelige Rødhalede og den Brunhalede (Timneh) Gråpapegøje, da begge former er omfattet af oplistningen.

Dansk Fugleholds redaktion tog på besøg i Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings (SVANA, den tidl. Skov- og Naturstyrelse)  CITES-kontor og fik en snak med biolog Maj Munk om, hvad Gråpapegøjens nye status som Liste I fugl betyder for ejerne og opdrætterne af Gråpapegøjer.

Helt konkret betyder beslutningen, at Grå Jacoer i fremtiden, i EU, kun må købes og sælges, hvis der er udstedt et CITES certifikat i forbindelse med salget.  EU, og dermed også Danmark, vil dog først implementere beslutningen 90 dage efter mødet, der fandt sted den 5. oktober. Det vil sige, at udstedelse af certifikater først vil ske efter 1. januar 2017. Indtil da kan de sælges som hidtil, uden certifikater, men man skal, som med enhver anden handel med papegøjer (der stort set alle er omfattet af CITES Liste II), kunne dokumentere at de er lovlige (opdrættede eller importeret lovligt hertil).

Vi havde opstillet en række spørgsmål til Maj Munk, og svarene er anført nedenfor:

»Jeg ejer en tam Gråpapegøje – skal den registreres/have CITES certifikat?«

Svaret er nej, og man vil heller ikke kunne få et CITES certifikat, selvom man ville ønske det, da CITES certifikater kun udstedes i forbindelse med salg/handel.

»Jeg ejer et par Grå Jaco – de er ikke ringmærket, men yngler hvert år. Skal parret ringmærkes/chipmærkes, når jeg vil have CITES certifikater på ungerne. Og hvordan med mærkning af ungerne – Ringmærkning eller Chipmærkning?«

Hvis man har regelmæssigt opdræt vil det være en fordel at ansøge om certifikater på forældrefuglene første gang man ansøger om certifikater til ungerne. Det vil lette opnåelsen af certifikater på efterfølgende opdræt fra dette par. For at opnå certifikat på forældrefuglene skal man vedlægge ansøgningen  dokumentation for, at parret er lovligt erhvervet. Dette kan være en erklæring fra opdrætter, henvisning til en importtilladelse eller evt.  en kvittering for købet, hvor sælger fremgår. Forældrefuglene skal også chipmærkes. Unger, der skal sælges,  skal  ringmærkes med lukkede (faste) ringe. Kan det af dyrevelfærdsårsager ikke lade sig gøre, skal man gøre opmærksom på det i ansøgningen. Ungerne skal så  chipmærkes. Man skal blot være opmærksom på, at CITES certifikater, der udstedes til unger med lukkede ringe, kan bruges ved salg til ikke specifikke personer og CITES certifikaterne følger fuglen og kan bruges flere gange. Får man udstedt et CITES certifikat til en fugl, der er chipmærket, bliver det udstedt til en specifik person og gælder kun til dette ene salg. Skal fuglen sælges på ny, skal der søges igen.

»Jeg ejer et par Gråpapegøjer – de er ikke ringmærket. Jeg skal ikke sælge dem, men vil gerne have CITES certifikater på dem. Jeg kan ikke huske, hvem jeg har købt dem af«

Svaret er som som det første spørgsmål, og man skal ikke kontakte SVANA, hvis der ikke er tale om handel/salgsøjemed. Derudover vil der sandsynligvis ikke kunne udstedes et certifikat, hvis man ikke kan sige noget om, hvorfra man har fuglene, da man – også med diverse almindeligt opdrættede arter på CITES Liste II – skal kunne redegøre for fugles lovlige herkomst. En ringmærkning med lukket ring af fuglene kan  i øvrigt også her være en god ting i forhold til at dokumentere, hvem opdrætteren er.  

»Kan jeg få mine 2 Gråpapegøjer registreret hos jer allerede nu, selvom der endnu  ikke kan laves CITES certifikater på dem? Så er de registreret hos jer, så jeg ikke risikerer at jeg om 3-4 år ikke kan dokumentere, at jeg har haft dem siden de kom på liste I i 2016?«

Man skal ikke kontakte SVANA nu. Det bedste man kan gøre er, allerede nu (mens man husker det) at at få lavet en erklæring fra den man har købt fuglene af, så man har noget dokumentation til det tidspunkt, hvor man får brug for det. Det kan også være nyttigt i forbindelse med f.eks. ejerens dødsfald o. lign., hvor de efterladte så har noget dokumentation.

»Hvis jeg lige nu har unger af Gråpapegøjer, som jeg skal sælge? Det kunne jo være meget lettere for køberen, hvis der allerede nu blev lavet er CITES certifikat. Kan jeg få lavet CITES cerfikater nu?«

Nej, CITES-kontoret vil først gå i gang med at behandle ansøgninger, når de omtalte 3 måneder er gået, dvs. i starten af januar 2017. Da CITES-kontoret p.t. har ca. 5 ugers sagsbehandlingstid, vil det være OK at indsende en ansøgning i starten af december 2016, da den da vil ligge klar til behandling i januar 2017.

Hvis der er yderligere spørgsmål til CITES, så kan man finde ansøgningsskemaer mv. på styrelsens  hjemmeside: http://svana.dk/natur/international-naturbeskyttelse/handel-med-truede-arter/kontakt-cites/

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
Att. CITES-sektionen
Haraldsgade 53
2100 København Ø
Tlf: 72 54 24 23 - hverdage 9.00-12.00
E-mail: cites@svana.dk


 

Copyright © 2012-2013 Landsorganisationen Danske Fugleforeninger. Alle rettigheder reserveret.