14. december 2016

Gråpapegøjen
– den Grå Jaco – er kommet på liste 1
– hvad betyder det for ejere og opdrættere?

Af POVL JØRGENSEN, Præstø

Gråpapegøjen eller Grå Jaco (Psittacus erithacus), som den også kaldes, er kommet på liste I ved det nyligt afholdte CITES-møde i Johannesburg, Sydafrika, i oktober måned.
Fra af være en meget talrig art i det centrale Afrika, har årtiers fangst betydet en massiv tilbagegang i store dele af dens udbredelsesområde. Man taler ligefrem om at Gråpapegøjen er næsten udryddet i f.eks. Ghana, hvor der tidligere var en stor bestand.

Beslutningen fra CITES mødet rejser en række spørgsmål for ejere og opdrættere af både den almindelige Rødhalede og den Brunhalede (Timneh) Gråpapegøje, da begge former er omfattet af oplistningen.

Dansk Fugleholds redaktion tog på besøg i Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings (SVANA, den tidl. Skov- og Naturstyrelse)  CITES-kontor og fik en snak med biolog Maj Munk om, hvad Gråpapegøjens nye status som Liste I fugl betyder for ejerne og opdrætterne af Gråpapegøjer.

Helt konkret betyder beslutningen, at Grå Jacoer i fremtiden, i EU, kun må købes og sælges, hvis der er udstedt et CITES certifikat i forbindelse med salget.  EU, og dermed også Danmark, vil dog først implementere beslutningen 90 dage efter mødet, der fandt sted den 5. oktober. Det vil sige, at udstedelse af certifikater først vil ske efter 1. januar 2017. Indtil da kan de sælges som hidtil, uden certifikater, men man skal, som med enhver anden handel med papegøjer (der stort set alle er omfattet af CITES Liste II), kunne dokumentere at de er lovlige (opdrættede eller importeret lovligt hertil).

Vi havde opstillet en række spørgsmål til Maj Munk, og svarene er anført nedenfor:

»Jeg ejer en tam Gråpapegøje – skal den registreres/have CITES certifikat?«

Svaret er nej, og man vil heller ikke kunne få et CITES certifikat, selvom man ville ønske det, da CITES certifikater kun udstedes i forbindelse med salg/handel.

»Jeg ejer et par Grå Jaco – de er ikke ringmærket, men yngler hvert år. Skal parret ringmærkes/chipmærkes, når jeg vil have CITES certifikater på ungerne. Og hvordan med mærkning af ungerne – Ringmærkning eller Chipmærkning?«

Hvis man har regelmæssigt opdræt vil det være en fordel at ansøge om certifikater på forældrefuglene første gang man ansøger om certifikater til ungerne. Det vil lette opnåelsen af certifikater på efterfølgende opdræt fra dette par. For at opnå certifikat på forældrefuglene skal man vedlægge ansøgningen  dokumentation for, at parret er lovligt erhvervet. Dette kan være en erklæring fra opdrætter, henvisning til en importtilladelse eller evt.  en kvittering for købet, hvor sælger fremgår. Forældrefuglene skal også chipmærkes. Unger, der skal sælges,  skal  ringmærkes med lukkede (faste) ringe. Kan det af dyrevelfærdsårsager ikke lade sig gøre, skal man gøre opmærksom på det i ansøgningen. Ungerne skal så  chipmærkes. Man skal blot være opmærksom på, at CITES certifikater, der udstedes til unger med lukkede ringe, kan bruges ved salg til ikke specifikke personer og CITES certifikaterne følger fuglen og kan bruges flere gange. Får man udstedt et CITES certifikat til en fugl, der er chipmærket, bliver det udstedt til en specifik person og gælder kun til dette ene salg. Skal fuglen sælges på ny, skal der søges igen.

»Jeg ejer et par Gråpapegøjer – de er ikke ringmærket. Jeg skal ikke sælge dem, men vil gerne have CITES certifikater på dem. Jeg kan ikke huske, hvem jeg har købt dem af«

Svaret er som som det første spørgsmål, og man skal ikke kontakte SVANA, hvis der ikke er tale om handel/salgsøjemed. Derudover vil der sandsynligvis ikke kunne udstedes et certifikat, hvis man ikke kan sige noget om, hvorfra man har fuglene, da man – også med diverse almindeligt opdrættede arter på CITES Liste II – skal kunne redegøre for fugles lovlige herkomst. En ringmærkning med lukket ring af fuglene kan  i øvrigt også her være en god ting i forhold til at dokumentere, hvem opdrætteren er.  

»Kan jeg få mine 2 Gråpapegøjer registreret hos jer allerede nu, selvom der endnu  ikke kan laves CITES certifikater på dem? Så er de registreret hos jer, så jeg ikke risikerer at jeg om 3-4 år ikke kan dokumentere, at jeg har haft dem siden de kom på liste I i 2016?«

Man skal ikke kontakte SVANA nu. Det bedste man kan gøre er, allerede nu (mens man husker det) at at få lavet en erklæring fra den man har købt fuglene af, så man har noget dokumentation til det tidspunkt, hvor man får brug for det. Det kan også være nyttigt i forbindelse med f.eks. ejerens dødsfald o. lign., hvor de efterladte så har noget dokumentation.

»Hvis jeg lige nu har unger af Gråpapegøjer, som jeg skal sælge? Det kunne jo være meget lettere for køberen, hvis der allerede nu blev lavet er CITES certifikat. Kan jeg få lavet CITES cerfikater nu?«

Nej, CITES-kontoret vil først gå i gang med at behandle ansøgninger, når de omtalte 3 måneder er gået, dvs. i starten af januar 2017. Da CITES-kontoret p.t. har ca. 5 ugers sagsbehandlingstid, vil det være OK at indsende en ansøgning i starten af december 2016, da den da vil ligge klar til behandling i januar 2017.

Hvis der er yderligere spørgsmål til CITES, så kan man finde ansøgningsskemaer mv. på styrelsens  hjemmeside: http://svana.dk/natur/international-naturbeskyttelse/handel-med-truede-arter/kontakt-cites/

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
Att. CITES-sektionen
Haraldsgade 53
2100 København Ø
Tlf: 72 54 24 23 - hverdage 9.00-12.00
E-mail: cites@svana.dk

16.februar 2014

Meddelelse til foreningerne fra miljøkonsulenten

I forbindelse med Fødevarestyrelsens udsendelse af udkast til nye bekendtgørelser for handel med dyr og privates hold af dyr,har LDF indsendt høringssvar.

Læs selv udkast til de nye bekendtgørelser og høringssvarene fra LDF og andre organisationer med mere.
Bemærk især at Dyrenes Beskyttelse og DOSO er klar til at indføre positivlister for privates fuglehold. Hvor mange arter tror I, at disse lister kommer til at indeholde?
Kanariefugle, zebrafinker, undulater og nymfeparakitter?
Nu kunne det være rart at have fugletællinger med 100% opbakning, når vi skal til at kæmpe for, hvilke arter vi vil have på positivlisten. Nåh nej, de årlige fugletællinger har vi jo afskaffet.

Links:
http://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/17413
http://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/17416

Med venlig hilsen
Steen Samuelsen
Miljøkonsulent

11.januar 2014

Pasningsvejledninger

Kære fuglevenner

I LDF’s og de fleste fugleforeningers formålsparagraf står der at foreningen skal udbrede kendskabet til den rette pasning af fugle under beskyttede forhold. Dette har LDF gjort ved blandt andet at skrive og udgive pasningsvejledninger. I første omgang blev der i 2006 lavet tre flotte hæfter, der i tusindvis blev bredt distribueret til dyrehandlere, dyrlæger og biblioteker.

I 2008 kom Udtalelsen fra Det Dyreetiske Råd om familie- og hobbydyr. I udtalelsen var der en anbefaling om at der ved alle salg af familie- og hobbydyr skulle udleveres en pasningsvejledning til køberen, for at sikre at dyrene fik den rette pasning ved den nye ejer. Denne anbefaling resulterede en ændring til Dyreværnsloven i 2010, der bestemte at alle dyrehandlere fra 1. januar 2013 skulle udlevere godkendte pasningsvejledninger, idet Rådet for hold af særlige dyr, skulle godkende alle pasningsvejledninger til formålet. LDF's daværende bestyrelse besluttede at vi skulle gå aktivt ind i sagen. Vi havde på dette tidspunkt allerede arbejdet med pasningsvejledninger, og hvem vidste mere om fuglehold end vore medlemmer. Endvidere var det en god måde at få LDF frem både ved dyrehandlere og ikke mindst alle de købere der ville få en pasningsvejledning med LDF’s navn.

Vi indgik på dette tidspunkt et samarbejde med andre hobbydyrsforeninger i Danmark, for at blive enige om en fælles måde at lave pasningsvejledningerne på ud fra lovbekendtgørelsen. I maj 2011 deltog repræsentanter for hobbydyrsforeningerne og dyrehandlerne i et møde med Justitsministeriet, om udformningen af pasningsvejledningerne, op på baggrund af lovteksten blev vi enige om at LDF skulle lave pasningsvejledninger på fugle og at der skulle laves en pasningsvejledning på hver art, dog således at nærtbeslægtede arter med samme pasningsbehov skulle omfattes af en pasningsvejledning. En pasningsvejledning må højst fylde to A4-sider. Alle pasningsvejledninger skal sendes til ministeriet med henblik på godkendelse af ”Rådet”

LDF besluttede at arbejder med at skrive pasningsvejledninger skulle belønnes, idet vi stadig havde penge fra Dyrevelfærdsfonden til produktion af pasningsvejledninger. Pasningsvejledninger, der blev godkendt af ”Rådet”, skulle således honoreres med et årsabonnement op Dansk Fuglehold eller et gavekort til bogsalget for samme beløb.

I efteråret 2011 blev interesserede fugleholdere inviteret til ”forfattermøde”, hvor der blev informeret om baggrunden for de nye pasningsvejledninger og udleveret en skabelon som skulle følges, hvorefter arbejdet gik i gang, således at pasningsvejledninger skulle sendes til LDF’s sagsbehandler Steen Samuelsen, der lavede korrektur og opsætningsmæssig korrektion før videresendelse til Justitsministeriet.
Midt i arbejdet blev opgaven flyttet fra Justitsministeriet til Fødevareministeriet, hvilket gav en lang række problemer. Vi fik ingen respons på de pasningsvejledninger som vi indsendte til godkendelse, og det føltes som om alt var gået i stå.

I samme periode fik LDF pludselig ny bestyrelse, og den nye formand ønskede selv at overtage alle opgaver, herunder også opgaven med pasningsvejledningerne.

I december udsendte Fødevarestyrelsen, som nu havde overtaget opgaven med pasningsvejledningerne, nye retningslinjer for udfærdigelse af pasningsvejledninger. En væsentlig ændring var at der nu skulle laves væsentlig færre, fordi fuglene var blevet sat i grupper, og der kun skal laves en pasningsvejledning pr. gruppe. Samtidig blev tidspunktet for lovens ikrafttræden udskudt til1. januar 2014.

I foråret 2013 fik LDF atter ny bestyrelse, og opgaven med pasningsvejledningerne kom tilbage til Steen Samuelsen, der ved et tilfælde fik at vide at der var aftalt et møde mellem LDF og Fødevarestyrelsen om de nye regler for pasningsvejledningerne. Steen Samuelsen deltog i mødet sammen med en bisidder fra hobbydyrssamarbejdet. Mødet blev ledet af Anna Huda der nu var udpeget som fødevarestyrelsens leder af opgaven og Bengt Holst fra Rådet for hold af særlige dyr. På mødet blev den nye gruppeopdeling gennemgået, og LDF påpegede at gruppeopdelingen ikke var hensigtsmæssig og ikke i tilstrækkelig omfang tilgodeså fuglenes behov for korrekte pasningsvejledninger. Bengt Holst erkendte at det ikke var den bedste løsning, men fastholdt at det var sådan at man havde bestemt.
Efter mødet med fødevarestyrelsen blev de aktive forfattere indkaldt til møde og blev orienteret om de nye regler, hvorefter der blev skrevet nye sammenfattende pasningsvejledninger, som efter korrektur er videresendt til fødevarestyrelsen.

I december 2013 blev fødevarestyrelsens hjemmeside med pasningsvejledninger åbnet: http://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Pasningsvejledning.aspx .

Her kan man hente de pasningsvejledninger, som er godkendt. Man kan se den gruppeopdeling som ”Rådet” har besluttet. I vil også kunne se at der stadig mangler at blive skrevet pasningsvejledninger. Fugleholdere der vil bidrage til at fylde hullerne er velkomne til at henvende sig til LDF’s sagsbehandler Steen Samuelsen og få hjælp til at skrive en pasningsvejledning.
For at dække over de mangler som er resultatet af fødevarestyrelsens gruppeinddeling, vil artsspecifikke pasningsvejledninger fremover være at finde på LDF’s hjemmeside. Også her vil der være arter som endnu ikke er beskrevet, og hvorfor hjælp fra kyndige fugleholdere er velkommen.

E.b.

Steen Samuelsen
miljøkonsulent

Ny Miljøkonsulent

Som bekendtgjort på det ekstraordinære repræsentantskabsmøde, har Steen Samuelsen indvilget i at påtage sig opgaven som miljøkonsulent. 

Ny bestyrelse

På det ekstraordinære repræsentantskabsmøde i organisationen den 21. april blev der valgt en ny bestyrelse, se hvem under menupunktet LDF

Copyright © 2012-2013 Landsorganisationen Danske Fugleforeninger. Alle rettigheder reserveret.